BEK 1557/2024 · Bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører
BEK 1557/2024 Art. 12
Oplysningsforpligtelser
Et forsikringsselskab skal i forbindelse med markedsføring til forbrugere af en forsikringsaftale, der dækker risici uden for Danmark, og som tegnes i et skadesforsikringsselskab oplyse om 1) selskabets hjemland, og 2) om selskabet er omfattet af en garantiordning, der dækker kundens krav i tilfælde af selskabets konkurs, og navnet på denne garantiordning.
Stk. 2. Distribuerer et forsikringsselskab forsikringsaftaler, der dækker risici uden for Danmark, og som tegnes i et skadesforsikringsselskab, skal forsikringsselskabet på sin hjemmeside på dansk oplyse, 1) om en skadesforsikringsaftale til forbrugere, tegnet i et skadesforsikringsselskab, er omfattet af en garantiordning og indholdet af denne garantiordning, jf. stk. 1, nr. 2, og 2) forsikringsselskabets navn og adresse.
Stk. 3. Har et forsikringsselskab ikke en hjemmeside, skal de oplysninger, der er nævnt i stk. 2, gives i forbindelse med markedsføring af en skadesforsikringsaftale, jf. stk. 1.