BEK 1551/2024 · Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen
BEK 1551/2024 Art. 18
I de tilfælde, hvor der er grund til at antage, at en elevs uhensigtsmæssige opførsel skyldes sociale eller emotionelle omstændigheder, skal skolens leder inddrage pædagogisk-psykologisk rådgivning med henblik på vurdering af behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand eller inddrage de sociale myndigheder.
Stk. 2. Henvendelse til de sociale myndigheder om forhold, der er nævnt i stk. 1, og som ligger uden for reglerne om underretningspligt i henhold til barnets lov, må normalt ikke ske, før skolens leder forgæves har opfordret forældrene til selv at rette henvendelse. Forældrene skal i alle tilfælde underrettes om en sådan henvendelse til de sociale myndigheder.