BEK 1542/2024 Art. 10
Betaling i henhold til § 9, stk. 1, omfatter for de medarbejdere i Metroselskabet I/S, der udelukkende arbejder med opgaver, der er relateret til at varetage den daglige drift og virksomhed af Hovedstadens Letbane I/S, samtlige omkostninger til løn, pension m.v. samt en forholdsmæssig andel af Metroselskabets faste omkostninger, fx løn til administrativt personale, husleje, it m.v. Den forholdsmæssige andel af de faste omkostninger skal ses i forhold til det samlede antal medarbejdere i Metroselskabet I/S.
Stk. 2. Betaling i henhold til § 9, stk. 1, omfatter for de medarbejdere, der delvist arbejder med opgaver, der er relateret til at varetage den daglige drift og virksomhed af Hovedstadens Letbane I/S, en forholdsmæssig andel af omkostninger til løn, pension m.v. samt en forholdsmæssig andel af Metroselskabets faste omkostninger, fx løn til administrativt personale, husleje, it m.v. Den forholdsmæssige andel af de faste omkostninger skal ses i forhold til det samlede antal medarbejdere i Metroselskabet I/S samt i forhold til den tid, som de pågældende medarbejdere bruger på arbejdsopgaver relateret til den daglige drift og virksomhed af Hovedstadens Letbane I/S.