BEK 1538/2024 Art. 1
Formål, anvendelsesområde og definitioner
Denne bekendtgørelse har til formål at sikre en effektiv kontrol af spildevandsforsyningsselskabers overholdelse af betalingsregler i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. (herefter spildevandsbetalingsloven) i forhold til spildevandsforsyningsselskabers fastsættelse af takster og opkrævning af bidrag, gebyrer og renter. Bekendtgørelsen har desuden til formål at sikre en effektiv kontrol af spildevandsforsyningsselskabers overholdelse af betalingsregler i spildevandsbetalingsloven og miljø- og forsyningsregler i miljøbeskyttelsesloven i forhold til spildevandsforsyningsselskabers fastsættelse og anvendelse af betalingssvedtægter.
Stk. 2. Denne bekendtgørelse har endvidere til formål at sikre forbrugerenes interesse i gennemsigtighed i forhold til spildevandsforsyningsselskabers fastsættelse af takster og opkrævning af bidrag, gebyrer og renter samt anvendelse af betalingsvedtægter.