BEK 1483/2024 · Bekendtgørelse om puljefiskeri
BEK 1483/2024 Art. 17
Puljefiskeriet skal senest den 15. februar i året efter puljefiskeriets start fremsende årsopgørelse for puljefiskeriet til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen med henblik på at belyse, om der på dette tidspunkt kan konstateres et overfiskeri i det forudgående kalenderår.
Stk. 2. Årsopgørelsen skal indeholde oplysninger om den samlede årsmængde, den samlede mængde registrerede FKA-landinger, IOK-landinger og FTA-landinger, den samlede mængde registrerede landinger på rationsfiskeri fordelt på arter samt den uopfiskede mængde i puljefiskeriet i det forudgående kalenderår.
Stk. 3. Puljebestyreren, dennes stedfortræder eller samtlige fartøjsejere, hvis fartøjer er omfattet af puljefiskeriet skal ved underskrift på årsopgørelsen bekræfte, at den baserer sig på de registreringer, der er foretaget i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler, og at puljefiskeriet ikke er bekendt med, at der er foretaget landinger, som ikke er registreret i overensstemmelse med reglerne.