Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1483/2024 · Bekendtgørelse om puljefiskeri

BEK 1483/2024 Art. 13

In KraftAmtlicher Text

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan efter ansøgning meddele tilladelse til, at en fartøjsejer med sit fartøj og dertil knyttede fangstrettigheder kan indtræde i et igangværende puljefiskeri efter påbegyndelsen af den 13-måneders-periode, som tilladelsen til det pågældende puljefiskeri er givet for, hvis 1) den pågældende som førstegangsetableret efter de til enhver tid gældende regler om regulering af fiskeriet har fået tilladelse til at erhverve kvoteandele fra andre fartøjer eller til at få tildelt kvoteandele på lånebasis, 2) den pågældende fartøjsejer har overtaget sit fartøj fra en nuværende eller tidligere deltager i det pågældende puljefiskeri, som er udtrådt af puljen, eller 3) der foreligger andre særlige omstændigheder.

Stk. 2. Ansøgning efter stk. 1 skal indeholde følgende: 1) Navnet på fartøjsejeren. 2) Oplysning om havnekendingsnummer og EU-identifikation på fartøjet. 3) Underskrift fra fartøjsejeren. 4) Fuldmagt fra fartøjsejeren til puljebestyreren samt dennes stedfortræder til at repræsentere puljefiskeriet over for Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. 5) Samtykke til indtrædelsen fra puljebestyreren, dennes stedfortræder eller samtlige fartøjsejere, hvis fartøjer er omfattet af puljefiskeriet.

Stk. 3. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan efter ansøgning endvidere meddele tilladelse til, at en deltager i et puljefiskeri, indfører yderligere fartøjer til puljefiskeriet.

Stk. 4. Ansøgning efter stk. 1-3 skal indsendes via puljebestyreren. Ansøgningsskema kan hentes på Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside www.lfst.dk.