Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1483/2024 · Bekendtgørelse om puljefiskeri

BEK 1483/2024 Art. 11

In KraftAmtlicher Text

Hvis et puljefiskeri er organiseret som en forening, et aktie-, anpartsselskab eller interessentskab, skal ansøgningen vedlægges vedtægter for foreningen eller selskabet, hvis der er tale om en nyetableret forening eller et nyetableret selskab. For igangværende puljefiskerier skal vedtægterne kun vedlægges, hvis de er ændret i forhold til de senest fremsendte vedtægter.

Stk. 2. Hvis puljefiskeriet er organiseret som en forening, skal ansøgningen vedlægges dokumentation for, at der over for Landbrugs- og Fiskeristyrelsen stilles sikkerhed på 125.000 kr. i form af bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed for krav, som puljefiskeriet måtte pådrage sig som følge af overtrædelse af fiskerilovgivningen eller dokumentation for, at deltagerne i puljefiskeriet hæfter personligt for sådanne krav.