Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1480/2024 · Bekendtgørelse om driftsplaner, planer for genoprettelse, finansieringsplaner og individuelt solvensbehov for forsikringsselskaber

BEK 1480/2024 Art. 15

Gruppe 2-forsikringsselskabers solvens

In KraftAmtlicher Text

Et gruppe 2-forsikringsselskabs bestyrelse skal mindst én gang om året foretage en vurdering af alle væsentlige risici, som selskabet er eller kan blive mødt med i dets strategiske planlægningsperiode. Selskabet skal uanset 1. pkt. foretage en ny risikovurdering, umiddelbart efter, at der gennemføres væsentlige ændringer i selskabets strategi, forretningsmodel, risikoprofil eller risikotolerancegrænser.

Stk. 2. Risikovurderingen skal foretages med udgangspunkt i selskabets forretningsmodel, risikoprofil og risikotolerancegrænser og skal som minimum indeholde følgende: 1) En kvalitativ beskrivelse af forsikringsselskabets væsentligste risici. 2) En vurdering af, hvilke risici der imødegås med kapital, og hvilke risici der imødegås med risikobegrænsende foranstaltninger, som forretningsgange, interne kontroller eller lignende. 3) En kvantificering af forsikringsselskabets væsentligste risici.

Stk. 3. Senest to uger efter bestyrelsens godkendelse skal risikovurderingen indsendes til Finanstilsynet.