Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1479/2024 · Bekendtgørelse om fusion af gensidige forsikringsselskaber eller af tværgående pensionskasser m.fl.

BEK 1479/2024 Art. 4

In KraftAmtlicher Text

I det i § 3 nævnte tilfælde, hvor det ophørende selskab er et gensidigt forsikringsselskab, skal følgende bestemmelser i selskabsloven endvidere forstås således for det gensidige forsikringsselskabs vedkommende: 1) § 237, stk. 3, nr. 3, § 238, stk. 1, 2. pkt. og § 241, stk. 4, 1. pkt., skal "vederlaget for kapitalandelene" forstås som »vederlaget for egenkapitalen«. 2) I § 239, stk. 1, 2. og 3. pkt., skal ”årsregnskabsloven” forstås som ”bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser”. 3) I § 245, stk. 6 og 7, skal ”kapitalejerne” og ”Kapitalejere” forstås som ”medlemmerne” og ”Medlemmer”. 4) I § 246, stk. 1, skal ”kapitalejerne” forstås som ”de dertil berettigede”. 5) I § 246, stk. 5, skal ”§ 106” forstås som ”§ 243 i lov om forsikringsvirksomhed”.

Stk. 2. § 246, stk. 2-4, og § 249 i selskabsloven finder ikke anvendelse på det gensidige forsikringsselskab.

Stk. 3. Sker vederlæggelsen for egenkapitalen i det gensidige forsikringsselskab i aktier i det fortsættende aktieselskab, bliver erhververen aktionær i det fortsættende selskab samtidig med, at betingelserne i § 250, stk. 1, i selskabsloven er opfyldt.

Stk. 4. Har det gensidige forsikringsselskab garantikapital, skal den tilbagebetales til garanterne inden fusionen.