BEK 1438/2024 · Bekendtgørelse om almennyttige lotterier
BEK 1438/2024 Art. 17
Tilladelse til lotteri med krav til overskuddets størrelse
Tilladelsesindehaver skal skriftligt og på dansk oplyse om følgende til deltageren, inden køb af lotteri foretages: 1) gevinsternes art, antal og deres værdi, evt. fordelt i puljer afhængig af antal deltagere, 2) tilladelsesindehavers navn og cvr-nummer eller SE-nummer, 3) lotteriets formål, 4) prisen for deltagelse, 5) relevante retningslinjer for lotteriet, 6) afviklingsperiode for lotteriet, 7) sted og seneste frist for gevinstudlevering, 8) hvor og hvornår regnskab er offentligt tilgængeligt, og 9) hvor og hvornår udlodningen offentliggøres.
Stk. 2. Informationer som nævnt i stk. 1 skal være let tilgængelige for deltageren til og med seneste frist for gevinstudlevering.