BEK 1429/2024 Art. 39
Autorisation mv.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan, når særlige forhold taler for det, efter høring af den ansvarlige myndighed i henhold til lov om vandløb, meddele autorisation til selskaber, foreninger og enkeltpersoner, der har tilladelse til at opfiske moderfisk med henblik på opdræt til fiskepleje og til selskaber, foreninger og enkeltpersoner, der har tilladelse til udsætning af fisk mv. med henblik på varetagelse af fiskepleje.
Stk. 2. En autoriseret kan i særlige tilfælde opnå tilladelse til at foretage fiskeri ved elektricitet efter fisk til opdrætsformål, uanset om den autoriserede råder over fiskeriretten, hvis egnet opdrætsmateriale ikke er til rådighed på anden måde. Autorisationen kan kun udnyttes af personer, der har gennemgået et kursus i fiskeri med elektricitet inden for de seneste 10 år.
Stk. 3. Efter § 64, stk. 2 i fiskeriloven har de autoriserede ret til mod forevisning af behørig legitimation at færdes over de jorder og private veje, som støder op til de vande, hvori udsætning skal findes sted.
Stk. 4. Autorisationen, der kan gives for indtil 5 år, kan tilbagekaldes, hvis den misbruges.