Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1429/2024 · Bekendtgørelse om rekreativt fiskeri i saltvand og ferskvand samt redskabsfiskeri m.v. i ferskvand

BEK 1429/2024 Art. 27

Redskaber i ferskvand

In KraftAmtlicher Text

Ruser, tejner, garnredskaber, fiskegårde samt andre redskaber, skal sættes således, at der er en redskabsfri strækning på mindst to tredjedele af vandets bredde det pågældende sted, jf. dog § 30, stk. 4. Bestemmelsen gælder i alle retninger i forhold til den yderste del af redskabet eller redskaberne.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, gælder også for opstilling af flere redskaber, når redskaberne står fra modsatte bredder og med mindre indbyrdes afstand i breddens retning end 100 m.

Stk. 3. Redskaberne nævnt i stk. 1 skal mindst stå med en indbyrdes afstand i breddens retning på 100 m. Hvis en bred, hvortil der hører en fiskeriret, har en samlet længde, der er mindre end 100 m, må der opstilles et redskab på fiskeriretten uanset, at den indbyrdes afstand i breddens retning til det nærmeste redskab herved bliver mindre end 100 m, dog må afstanden ikke være mindre end 50 m.

Stk. 4. Flere redskaber kan opstilles ud for hinanden på samme sted. I dette tilfælde betragtes redskaberne med hensyn til bestemmelserne i stk. 1-3 som ét redskab, jf. stk. 5.

Stk. 5. Afstanden mellem redskaberne måles mellem de dele af redskabet, herunder arme, pæle og tove, der er nærmest.