Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1424/2024 · Bekendtgørelse om livsforsikringsselskabers syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed

BEK 1424/2024 Art. 5

In KraftAmtlicher Text

Forsikringsselskaber skal føre interne særskilte opgørelser, hvor det fremgår, hvordan resultatet for henholdsvis livsforsikring og syge- og ulykkesforsikring er opnået.

Stk. 2. Samtlige indtægter og udgifter skal opdeles efter deres oprindelse i de interne særskilte opgørelser. Indtægter omfatter særligt præmier, indbetalinger fra genforsikring og investeringsafkast. Udgifter omfatter særligt forsikringsydelser, tillæg til forsikringsmæssige hensættelser, genforsikringspræmier og forsikringsadministrationsudgifter.

Stk. 3. Finanstilsynet skal godkende de fordelingsmetoder hvorefter poster, der er fælles for de to virksomhedsformer, opføres i de interne særskilte opgørelser.

Stk. 4. Forsikringsselskaber skal udarbejde et dokument på grundlag af de interne særskilte opgørelser, hvori de basiskapitalelementer, der fremgår af art. 69-73 i Kommissionens Delegerede Forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), og som medgår til dækning af hvert af de opgjorte teoretiske minimumskapitalkrav, jf. § 4, stk. 1, er klart identificeret og overholder kravene til dækning af minimumskapitalkravene.