Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1414/2024 · Bekendtgørelse om interoperabilitet mellem elektroniske vejafgiftssystemer og fremme af udvekslingen på tværs af landegrænser af oplysninger om manglende betaling af vejafgifter i Unionen

BEK 1414/2024 Art. 23

Beskyttelsesklausuler

In KraftAmtlicher Text

Hvis Registermyndigheden har grund til at antage, at CE-mærkede interoperabilitetskomponenter, der markedsføres her i landet, ikke under den tilsigtede anvendelse opfylder kravene efter §§ 21-22, kan den forbyde yderligere markedsføring af disse komponenter eller påbyde dem trukket tilbage eller endog tilbagekaldt. Registermyndigheden underretter omgående Kommissionen om de trufne foranstaltninger, begrunder sin beslutning og angiver i den forbindelse, hvorvidt manglen på overensstemmelse skyldes 1) ukorrekt anvendelse af tekniske specifikationer, eller 2) at de tekniske specifikationer er utilstrækkelige.

Stk. 2. Registermyndigheden kan med Kommissionens godkendelse kræve, at producenten eller dennes bemyndigede repræsentant etableret inden for Den Europæiske Union eller i en stat inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde bringer interoperabilitetskomponenten i overensstemmelse med specifikationerne eller sikrer dens anvendelsesegnethed eller begge dele på de vilkår, der er fastsat efter § 4, samt angive en frist herfor. Registermyndigheden giver underretning herom til Kommissionen og de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union og stater inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.