BEK 1414/2024 Art. 17
Vejafgiftsopkræveren
Hvis der ved fastlæggelse af den vejafgiftstakst, som gælder for et givet køretøj, er en uoverensstemmelse mellem EETS-udbyderens og vejafgiftsopkræverens køretøjsklassificering, er vejafgiftsopkræverens klassificering gældende, medmindre der kan påvises en fejl.
Stk. 2. Vejafgiftsopkræveren kan opkræve betaling fra en EETS-udbyder for enhver dokumenteret vejafgiftsangivelse og enhver dokumenteret manglende vejafgiftsangivelse for en EETS-brugerkonto, som EETS-udbyderen forvalter.
Stk. 3. Såfremt en EETS-udbyder har sendt en vejafgiftsopkræver en liste over ugyldiggjort køretøjsudstyr, jf. § 6, nr. 7, kan denne ikke drages til ansvar for yderligere vejafgifter, som påløber ved brug af dette ugyldiggjorte køretøjsudstyr.
Stk. 4. I mikrobølgebaserede betalingssystemer skal vejafgiftsopkræveren indsende dokumenterede vejafgiftsangivelser til EETS-udbyderne for vejafgifter, som skyldes af deres respektive EETS-brugere.
Stk. 5. Vejafgiftsopkræveren er ikke begrænset i sit valg af satsstrukturer af de køretøjsklassificeringsparametre, som er fastlagt i Kommissionens delegerede retsakt.