BEK 1411/2024 Art. 13
Kommunalbestyrelsens afgørelse efter § 136 a, stk. 3, i lov om social service kan have en varighed op til i 12 måneder.
Stk. 2. Kortvarig fastholdelse i personlig hygiejne-situationer efter § 136 a i lov om social service og § 8 i lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie kan alene ske i følgende hygiejnesituationer: 1) Tandbørstning. 2) Barbering. 3) Hårvask, badning, håndvask og tøjskift. 4) Klipning af hår og negle. 5) Skift af bleer og bind. 6) Pleje af hud. 7) Fjernelse af madrester og andre genstande i kindpose, mundhule, øre og næse. 8) Almindelig sårpleje.
Stk. 3. Ved kortvarig fastholdelse i personlig hygiejne-situationer efter § 136 c i lov om social service vurderer personalet, hvornår der er tale om en hygiejnesituation.
Stk. 4. Der må ikke bruges hjælpemidler til kortvarig fastholdelse efter §§ 136 a eller 136 c i lov om social service, og der skal være proportionalitet mellem karakteren af den fastholdelse, der udøves, og det, der søges opnået ved fastholdelsen.