Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1405/2024 · Bekendtgørelse om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v.

BEK 1405/2024 Art. 14

Administrativ og regnskabsmæssig praksis

In KraftAmtlicher Text

Virksomheden skal have forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder. Aktiviteter, der vedrører virksomheden i dens egenskab af finansiel virksomhed, anses som udgangspunkt for væsentlige. Gruppe 1-forsikringsselskabets indberetning af oplysninger til Finanstilsynet anses altid for at være væsentlig.

Stk. 2. Forretningsgangene skal som minimum 1) være lettilgængelige og overskuelige, 2) på fyldestgørende måde beskrive de aktiviteter, der skal udføres, herunder sikre at lovgivningen, anden relevant regulering samt de af virksomhedens ledelse besluttede politikker og retningslinjer efterleves og overholdes, 3) angive, hvilken organisatorisk enhed, personer eller grupper af personer, der skal udføre de enkelte opgaver eller delopgaver, og 4) opdateres løbende ved ændring i interne forhold eller i relevant regulering.

Stk. 3. Forretningsgangene kan foreligge elektronisk. Direktionen skal dog sikre, at de er tilgængelige i tilfælde af systemnedbrud i virksomheden.