BEK 1390/2024 · Bekendtgørelse om tilskud til skolefrugt og -grønt i skoleåret 2025-2026
BEK 1390/2024 Art. 19
Kriterier og forpligtelser
Tilsagnshaver er forpligtet til følgende: 1) Sikre, at skolefrugt og -grønt gøres tilgængeligt med henblik på konsum til børnene i uddannelsesinstitutionen. 2) Godtgøre uretmæssigt udbetalt tilskud for de pågældende mængder, hvis det viser sig, at skolefrugt og -grønt ikke er blevet uddelt til børnene eller ikke giver ret til tilskud. 3) Godtgøre uretmæssigt udbetalt tilskud til læringsaktiviteter, hvis det viser sig, at disse aktiviteter ikke er korrekt gennemført. 4) Fremlægge relevante bilag på styrelsens anmodning. 5) Tillade, at styrelsen gennemfører den nødvendige kontrol, navnlig hvad der angår regnskabskontrol og kontrolbesøg. 6) Sikre, at EU-regler og nationale regler om offentlige udbud overholdes, hvis tilskuddet, eller dele heraf, er omfattet af disse regler. 7) Sikre, at tilbudsloven overholdes, hvis tilskuddet eller dele heraf, er omfattet disse regler. 8) Overholde de særlige oplysningspligter, jf. lovens § 8. 9) Gennemføre levering eller uddeling af skolefrugt og -grønt i overensstemmelse med tilsagnet. 10) Sikre, at skolefrugt og -grønt uddeles i overensstemmelse med § 17, hvis produkterne uddeles i forbindelse med uddelingen af normale skolemåltider. 11) Sikre, at der iværksættes læringsaktiviteter i uddelingsperioden, at læringsaktiviteterne kan dokumenteres, og at alle børn, der deltager i ordningen, kan deltage i disse læringsaktiviteter. 12) Sikre skiltning i overensstemmelse med § 10. 13) Sikre, at minimum 80 pct. af tilskuddet til skolefrugt og -grønt går direkte til nedsættelse af den pris, som børnene betaler for produkterne. 14) Sikre, at der ved de enkelte leverancer af skolefrugt og -grønt medfølger en følgeseddel for leverancen i overensstemmelse med § 11, jf. dog § 15. 15) Sikre, at der udarbejdes en leveringsliste over den leverede skolefrugt og -grønt i overensstemmelse med §§ 12-14, jf. dog § 15. 16) Sikre, at der udarbejdes en månedlig opgørelse over antallet af deltagende børn i uddannelsesinstitutionen. Antallet opgøres den sidste hverdag i måneden. 17) Tilvejebringe oplysninger om antallet af børn, der er registreret i uddannelsesinstitutionen den sidste fredag i august i skoleåret. 18) Sikre, at al dokumentation i relation til tilsagn opbevares om tilskud i 5 år og 6 måneder fra datoen for slutudbetaling.