BEK 1382/2024 Art. 3
Jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere, virksomheder, der er certificeret i henhold til jernbanelovens § 11, veteranbaner og veterantogsorganisationer skal ved indberetning af data anvende de definitioner, der er angivet i bilag 1.
Stk. 2. Indberetningen af data skal indeholde oplysninger om: 1) Involverede virksomheder. 2) Dato og tidspunkt. 3) Sted. 4) Type af fast installation. 5) Kørsel driftstype. 6) Togkontrolsystem. 7) Tognummer og litra. 8) Kategori af ulykke. 9) Kategori af forløbere for ulykke. 10) Hændelsesbeskrivelse. 11) Konsekvenser af ulykken.
Stk. 3. Oplysninger nævnt i stk. 2 skal indberettes efter kategorierne angivet i bilag 2.