BEK 1375/2024 · Bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v.
BEK 1375/2024 Art. 50
Obligatorisk digital kommunikation
Erhvervsdrivende skal ved indberetning af oplysningerne efter § 12, stk. 1, nr. 1, og indberetning af væsentlige ændringer hertil, jf. § 12, stk. 2, indtegne og registrere bedriftens arealer via Internet Markkort i Tast selv og herefter indgive indberetningen i økologiskemaet i Tast selv.
Stk. 2. Erhvervsdrivende skal indberette oplysningerne efter § 12, stk. 1, nr. 2-9, og væsentlige ændringer hertil, jf. § 12, stk. 2, i økologiskemaet i Tast selv.
Stk. 3. Erhvervsdrivende skal indberette oplysningerne efter § 12, stk. 1, nr. 10, i skemaet økologisk biavl i Tast selv.
Stk. 4. Væsentlige ændringer til det indberettede i § 12, stk. 1, nr. 10, jf. § 12, stk. 2, skal, når det vedrører antallet af bigårde, indberettes i økologiskemaet i Tast selv. Øvrige ændringer til det indberettede skal indberettes i skemaet økologisk biavl i Tast selv.