Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1370/2024 · Bekendtgørelse om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud for 2024 fra Social- og Boligministeriet

BEK 1370/2024 Art. 53

Kategori C- og D-institutioner

In KraftAmtlicher Text

Kategori C- og D-institutioner skal senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning indsende en årsrapport, der indeholder et revideret årsregnskab, en ledelsesberetning og en genpart af revisionsprotokollatet, til Social- og Boligstyrelsen. Årsrapporten skal være revideret i overensstemmelse med bestemmelserne om krav til revision i §§ 56-62. Social- og Boligstyrelsen kan fastsætte andre frister for indsendelse af regnskaber.

Stk. 2. Årsrapporten og revisionsprotokollatet skal være underskrevet af samtlige medlemmer af institutionens bestyrelse. Social- og Boligstyrelsen kan dispensere fra kravet i særlige tilfælde. Årsrapporten skal desuden være underskrevet af institutionens leder.

Stk. 3. Kategori C- og D-institutioner, der ikke har bevillingsudløb i indeværende år, kan videreføre 10 pct. over- eller underskud på driftstilskuddet til anvendelse inden for institutionens formål til det efterfølgende regnskabsår, medmindre andet fremgår af tilskudsbrevet.

Stk. 4. Overførsel af mere end 10 pct. over- eller underskud på driftstilskuddet til det efterfølgende regnskabsår skal godkendes af Social- og Boligstyrelsen. Et estimat vedrørende overførsel af uforbrugte tilskud skal fremgå af kommende års budget.

Stk. 5. Overført over- eller underskud på driftstilskuddet skal fremgå særskilt af regnskabet specificeret på finanslovskonto.