Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1370/2024 · Bekendtgørelse om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud for 2024 fra Social- og Boligministeriet

BEK 1370/2024 Art. 36

Kategori B-institutioner

In KraftAmtlicher Text

Årsregnskabet skal give et retvisende billede af institutionens aktiver og passiver, økonomiske stilling og resultat. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler.

Stk. 2. Årsrapporten skal omfatte hele institutionens virksomhed. Tilskud fra andre offentlige og private tilskudsydere skal indtægtsføres specificeret for de enkelte tilskudsydere. Social- og Boligstyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte, at årsrapporten alene skal omfatte det formål, driftstilskuddet er ydet til.

Stk. 3. Årsrapporten skal indeholde: 1) Ledelsesberetning, hvori der redegøres for årets drift og forventningerne til det kommende år samt øvrige forhold af betydning for institutionen, som ikke direkte fremgår af det øvrige årsregnskab. Ledelsesberetningen skal desuden indeholde en redegørelse for, i hvilken udstrækning aktiviteter er blevet gennemført i overensstemmelse med det budgetterede og med de målsætninger, der er opstillet for institutionen, herunder målsætninger, der er aftalt med Social- og Boligstyrelsen. Hvis der er væsentlige afvigelser i resultatopgørelsen eller balancen i forhold til sidste år, forklares dette i ledelsesberetningen. 2) Revisionspåtegning. 3) Redegørelse for anvendt regnskabspraksis. 4) Resultatopgørelse. 5) Balance. 6) Noter, herunder specifikationer af resultatopgørelsens og balancens poster.

Stk. 4. Der stilles endvidere følgende krav til årsrapporten: 1) Driftstilskuddet skal fremgå af resultatopgørelsen som en særskilt post. Under indtægter skal det specificeres, hvilke tilskud der er driftstilskud, og hvilke der er projekttilskud. Dette gælder alle tilskud, uanset om Social- og Boligstyrelsen har ydet tilskud dertil. 2) Under udgifter skal det specificeres, hvilke udgifter der er projektudgifter, og hvilke der er driftsudgifter. 3) Regnskabstal for det forudgående regnskabsår og budgettal for regnskabsåret skal opføres i resultatopgørelsen. 4) Eventuelle afskrivninger skal specificeres, og afskrivningsmetoderne skal oplyses. 5) Balancen skal indeholde en opgørelse over omsætnings- og anlægsaktiver samt kort- og langfristet gæld og en opgørelse af egenkapitalen. 6) Finansiering af underskud eller anvendelse af overskud skal oplyses. 7) Indtægter og udgifter skal periodiseres, og tilskud skal indtægtsføres i overensstemmelse med tilskudsperioden. 8) Hensatte forpligtelser, mellemregninger og indgåede forpligtelser skal specificeres. 9) Størrelsen af eventuelt vederlag til bestyrelsen skal oplyses. 10) Eventuel momsregistrering skal oplyses.

Stk. 5. Årsrapporten skal ud over det indhold, der fremgår af stk. 3, og de krav, der fremgår af stk. 4, opfylde eventuelle øvrige krav til årsrapportens indhold eller opstilling, der er fastsat af offentlige tilskudsydere eller fremgår af anden lovgivning.

Stk. 6. Social- og Boligstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra et eller flere af de krav til årsrapporten, der fremgår af stk. 4.