BEK 1346/2024 · Bekendtgørelse om grøntsagsfrø
BEK 1346/2024 Art. 44
Fælles bestemmelser for standardfrø og certificeret frø
Partier af certificeret frø, standardfrø og frø af sorter, der er under afprøvning for registrering på sortsliste, må efter skriftlig anmeldelse til TystofteFonden udportioneres og handles i småpakninger. Anmeldelsen skal angive partiets art, sort, herunder om sorten er genetisk modificeret, mængde og referencenummer. Anmeldelse skal ske senest 14 dage efter lukning af småpakningerne.
Stk. 2. Småpakninger med blandinger af standardfrø må kun handles, hvis de indeholder forskellige sorter af samme art.
Stk. 3. TystofteFonden kontrollerer stikprøvevis, om udportionerede partier overholder kvalitetsnormerne i bilag 2.
Stk. 4. Småpakninger skal være mærket efter bestemmelserne i bilag 5, del II, III eller VI, og del VIII. Mærkningen skal være anført på en leverandøretiket eller være trykt eller stemplet på pakningen. Er pakningen gennemsigtig, kan etiketten anbringes inde i pakningen.
Stk. 5. Udportioneres partier, der ikke er avlet her i landet, skal anmeldelsen være ledsaget af en mærkeseddel fra partierne eller en kopi af mærkesedlerne.
Stk. 6. Nettovægten af småpakningerne må ikke overstige de vægtgrænser, der er anført i bilag 2, del III.
Stk. 7. Småpakninger skal være lukket således, at lukningen ødelægges ved åbning af pakningen og ikke kan genanvendes. Åbning af småpakninger med certificeret frø med henblik på ompakning og ny lukning må kun ske under prøvetagerens kontrol.