BEK 1345/2024 · Bekendtgørelse om markfrø
BEK 1345/2024 Art. 61
Særligt om produktion og handel med miljøfrøblandinger
Indsamling af frø, der skal indgå i en miljøfrøblanding, skal ske i et kildeområde på et indsamlingssted, der ikke har været tilsået i de seneste 40 år inden datoen for ansøgningen om tilladelse.
Stk. 2. Indsamlingen af frø skal ske på en måde, der sikrer, at miljøfrøblandingen kommer til at bestå af slægter, arter og i givet fald underarter, der er typiske for naturtypen på indsamlingsstedet.
Stk. 3. Indsamlingen skal ske i overensstemmelse med de restriktioner og på de vilkår, som følger af kildeområdets status, jf. § 54, stk. 3, nr. 1.