Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1345/2024 · Bekendtgørelse om markfrø

BEK 1345/2024 Art. 39

Gyldighed

In KraftAmtlicher Text

Certificerede partier af præ-basisfrø eller basisfrø må kun handles gyldigt i Danmark indtil udløbet af den sæson (1. juli – 30. juni), der følger efter den sæson, hvor partiet er prøvetaget første gang, jf. §§ 13-15.

Stk. 2. Certificerede partier af frø af 1. og 2. generation, herunder blandinger og sammensatte sorter, jf. §§ 42-45, må handles gyldigt i Danmark i et år efter den dato, hvor partiet er prøvetaget og forseglet første gang, jf. §§ 13-15.

Stk. 3. En registreret virksomhed kan efter gyldighedsperiodens udløb anmode om, at gyldigheden forlænges for en ny periode, jf. stk. 1 og 2, hvis en undersøgelse af en ny prøve af partiet, herunder blandinger eller sammensatte sorter, viser, at normen for spireevne i bilag 5 fortsat er overholdt.

Stk. 4. Viser en fornyet undersøgelse af et parti præ-basisfrø eller basisfrø, at partiet ikke længere overholder normen for spireevne i bilag 5, gælder § 22, stk. 2, tilsvarende.

Stk. 5. En registreret virksomhed kan efter gyldighedsperiodens udløb forlænge gyldighedsperioden ved at blande restpartier, herunder blandinger og sammensatte sorter, jf. §§ 42-45, og virksomheden kan anmelde det blandede parti til certificering efter reglerne i §§ 11-26. Gyldighedsperioden for det blandede parti kan ikke forlænges, og et eventuelt restparti heraf må ikke handles.

Stk. 6. Småpakninger må handles gyldigt i Danmark indtil den 30. september efter udløbet af den sæson (1. juli - 30. juni), der følger efter den sæson, hvor partiet er prøvetaget og forseglet. Gyldighedsperioden kan forlænges i overensstemmelse med stk. 3.

Stk. 7. Partier, der har fået forlænget gyldigheden, jf. stk. 3 og 6, og blandede restpartier, jf. stk. 5, der handles, skal være mærket i overensstemmelse med bilag 7, del I, afsnit C.