BEK 1337/2024 Art. 3
Ved den ansvarlige for driften forstås den, der driver eller kontrollerer erhvervsmæssig aktivitet vedrørende etablering, udvidelse eller fjernelse af havne, etablering, udvidelse eller fjernelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering, udvidelse eller fjernelse af faste anlæg m.v. på søterritoriet.
Stk. 2. Ved den ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade forstås den ansvarlige for driften, hvis skade eller den overhængende fare for en skade skyldes uforsvarlig adfærd, udvist af den pågældende.