BEK 1329/2024 Art. 18
Fondens forvaltning
Fonden skal have en plan for, hvordan og hvor ofte den evaluerer resultater og effekter af de uddelte fondsmidler, jf. § 16, stk. 2. Evaluering af effekt kan enten ske løbende med en årlig afrapportering, eller fonden kan foretage en opsamling med nogle års mellemrum, dog mindst hvert fjerde år med afrapportering forud for fastlæggelse af fondens nye strategi, jf. § 16.
Stk. 2. Fonden skal i ledelsesberetningen til årsregnskabet give en årlig status for aktiviteter og resultater af årets støttede projekter.