Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1325/2024 · Bekendtgørelse om ko- og slagtepræmie

BEK 1325/2024 Art. 4

Ansøgning om tilskud

In KraftAmtlicher Text

Ansøgning om ko- og slagtepræmie skal ske i henhold til § 3, § 4, stk. 1, nr. 1, § 6, § 7, nr. 1, § 8, § 9 og § 17 om fællesskema og fuldmagt i bekendtgørelse nr. 1257 af 27. november 2024 om ansøgninger m.v. for landbrugere i Tast selv.

Stk. 2. Ansøgningen gælder fra 1. januar i ansøgningsåret.

Stk. 3. Ansøgningen om slagtepræmie gælder også for de følgende år, og indtil styrelsen annullerer ansøgningen automatisk, fordi der i et kalenderår ikke er registreret slagtning af mindst ét slagtepræmieberettiget dyr, jf. § 6, nr. 3-6, i Landbrug & Fødevarers Kvægslagtedatabase, eller dokumenteret levering af mindst ét slagtepræmieberettiget dyr til slagtning i en anden EU-medlemsstat, eller indtil ansøger skriftligt over for styrelsen trækker ansøgningen tilbage.

Stk. 4. Ansøgningen om ko-præmie gælder også for det følgende år, og indtil styrelsen annullerer ansøgningen automatisk, fordi ansøger ikke længere har registreret mindst én ko i CHR ved udløbet af fristen fastsat i § 6 i bekendtgørelse nr. 1257 af 27. november 2024 om ansøgninger m.v. for landbrugere i Tast selv, eller indtil ansøger skriftligt over for styrelsen trækker ansøgningen tilbage.

Stk. 5. Tilbagetrækningen, jf. stk. 3 og 4, får først virkning for det efterfølgende år, hvis den sker efter den 25. oktober.