Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1318/2024 · Bekendtgørelse om registrering i CHR og om identifikation af kvæg, svin, får, geder, heste, hjorte eller kameler

BEK 1318/2024 Art. 76

Identifikation af heste

In KraftAmtlicher Text

Ved anmodning om udstedelse af et nyt identifikationsdokument i det udvidede format, jf. artikel 21, stk. 4, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/963 skal operatøren af hesten rette henvendelse til den relevante forening, organisation eller sammenslutning eller det relevante forbund. I forbindelse med anmodningen skal operatøren af hesten aflevere det oprindelige identifikationsdokument i standardformatet til foreningen, organisationen, sammenslutningen eller forbundet.

Stk. 2. En forening, organisation eller sammenslutning eller et forbund, der ikke er et organ med delegerede opgaver, og som modtager et identifikationsdokument i standardformatet, jf. stk. 1, skal fremsende dette sammen med det nye identifikationsdokument i det udvidede format til SEGES.

Stk. 3. En forening, organisation eller sammenslutning eller et forbund, der er et organ med delegerede opgaver, og som modtager et identifikationsdokument i standardformatet, jf. stk. 1, skal fremsende dette til SEGES, senest 1 uge efter det nye identifikationsdokument i det udvidede format er udstedt og udleveret.