BEK 1318/2024 Art. 56
Registrering i CHR af flytninger af får og geder
Der skal ikke ske registrering efter § 54, når 1) får eller geder flyttes mellem besætninger, der indgår i samme naboaftale, eller 2) får eller geder flyttes til eller fra et græsningsareal.
Stk. 2. Ansøgning om naboaftale skal ske på Fødevarestyrelsens hjemmeside: fvst.dk . Fødevarestyrelsen kan meddele en naboaftale på følgende betingelser: 1) Virksomheder kan kun indgå i naboaftale, hvis de grænser op mod hinanden, og hvor dyrene er sammenblandet på udendørs arealer i græsningssæsonen, hvor de frit kan bevæge sig mellem de to virksomheder. 2) Besætninger kan kun indgå i naboaftale, hvis de tilhører samme operatør. 3) En virksomhed kan kun indgå i én naboaftale. Dog kan en virksomhed indgå i mere end én naboaftale, når naboaftalerne omfatter de samme to virksomheder.