Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1318/2024 · Bekendtgørelse om registrering i CHR og om identifikation af kvæg, svin, får, geder, heste, hjorte eller kameler

BEK 1318/2024 Art. 54

Registrering i CHR af flytninger af får og geder

In KraftAmtlicher Text

Operatøren af en virksomhed med får eller geder skal sikre, at flytninger af får og geder til stadighed er registreret i CHR, jf. dog §§ 56-57.

Stk. 2. Følgende oplysninger skal registreres, efter at flytningen har fundet sted: 1) Antallet af flyttede får eller geder. 2) Dato for flytningen. 3) Afhænderen af dyr skal registrere eget besætningsnummer samt besætningsnummer for den besætning, hvortil dyret eller dyrene er flyttet. Hvis dyret eller dyrene er flyttet til udlandet fra Danmark, registreres modtagerlandet i stedet for besætningsnummeret for modtagerbesætningen. 4) Modtageren af dyr skal registrere eget besætningsnummer samt besætningsnummer for den besætning, hvorfra dyret eller dyrene er flyttet. Hvis dyret eller dyrene er flyttet til Danmark fra udlandet, registreres afsenderlandet i stedet for besætningsnummeret for afsenderbesætningen.