BEK 1318/2024 Art. 33
Identifikation af svin
Operatøren af en svinebesætning skal ved gruppevis levering af slagtesvin udfærdige og udfylde et flytningsdokument til transportøren med oplysning om følgende: 1) Antal dyr pr. besætning, der skal transporteres. 2) Besætningsnummer for den eller de besætninger, hvorfra dyrene flyttes. 3) Dato for afgang. 4) Besætningsnummer eller adresse for det planlagte bestemmelsessted (svineslagteri). 5) At transporten sker som gruppevis levering af slagtesvin.
Stk. 2. Transportøren skal sikre, at flytningsdokumentet, jf. stk. 1, følger svinene under transporten og afleveres til slagteriet efter transporten, og inden der sker aflæsning af dyrene.