Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1317/2024 · Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg

BEK 1317/2024 Art. 139

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

In KraftAmtlicher Text

Bekendtgørelsens §§ 55-131 finder indtil den 1. juli 2027 ikke anvendelse på bygninger etableret på bedrifter med malkekvæg eller afkom af malkekvæg, hvor kreaturer står opbundet (bindestalde), som er taget i brug før den 1. juli 2010, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. De bygninger, der er nævnt i stk. 1, kan i perioden fra og med den 1. juli 2022 til og med den 30. juni 2027 anvendes, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) Kreaturerne skal hvert år have adgang til græsarealer i mindst 150 dage i mindst 6 timer dagligt i perioden fra den 15. april til og med den 31. oktober. Kreaturerne kan dog holdes på stald, a) hvis det er nødvendigt for at beskytte dyrene mod unormale vejrforhold, b) hvis det er nødvendigt for at beskytte marken mod skader ved unormale vejrforhold, c) hvis det er nødvendigt for at beskytte dyrene mod alvorlige insekt- eller parasitangreb, eller d) hvis dyrene skal insemineres, undersøges eller behandles af veterinære årsager på en måde, der nødvendiggør, at dyrene ikke opholder sig udendørs. 2) De bindsler, som anvendes i bindestalden, skal give kreaturerne tilstrækkelig bevægelsesfrihed.

Stk. 3. Den ansvarlige for bedriften skal påse, at der for flokken af kreaturer, jf. stk. 2, nr. 1, sker skriftlig registrering af, 1) hvilke datoer flokken har haft adgang til græsarealer, og 2) datoerne for opstaldning af flokken som følge af forhold, der er nævnt i stk. 2, nr. 1, litra a-c, med angivelse af det konkrete forhold.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 28 finder anvendelse på opbundne kreaturer i bygninger som nævnt i stk. 1. § 77 finder anvendelse ved afgræsning af kreaturer, jf. stk. 2, nr. 1.