Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1297/2024 · Bekendtgørelse om tilskud til bio-ordninger for 2025

BEK 1297/2024 Art. 40

Ordningens indhold

In KraftAmtlicher Text

Ansøgning om tilskud kan ikke omfatte følgende arealer: 1) Arealer, der for 2025 er registreret som beliggende inden for 3-metersbræmmer omfattet af god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM 4), jf. kort.lbst.dk/484 »3-metersbræmmer, 2025«. 2) Arealer, der 1. november 2024 er registreret som § 3-areal på Danmarks Miljøportal, jf. kort.lbst.dk/484 »§ 3-arealer, 2025« og »§ 3-søer, 2025«. 3) Arealer, der for 2025 er registreret som omfattet af § 21 b, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, jf. kort.lbst.dk/484 »25-meters beskyttelseszoner omkring vandboringer, 2025«. 4) Arealer, der for 2025 er registreret i IMK som arealer, der ikke er tilskudsberettigede under grundbetalingsordningen. 5) Arealer, der for 2025 er registreret i IMK som arealer til opfyldelse af GLM 10, jf. bekendtgørelse om konditionalitet og social konditionalitet for 2025. 6) Arealer, der for 2025 er registreret i IMK som markkrat. 7) Arealer, der for 2025 er registreret i IMK som GLM-søer og GLM-fortidsminder.

Stk. 2. De i stk. 1 anførte arealer kan indgå i den indtegnede ansøgte mark. Hvis den indtegnede ansøgte mark ikke overlapper med arealer, som omhandlet i stk. 1, anses størrelsen af den ansøgte mark som størrelsen af den indtegnede mark. Hvis den indtegnede ansøgte mark overlapper med arealer, som omhandlet i stk. 1, anses de overlappende arealer ikke som omfattet af ansøgning om tilskud og fratrækkes størrelsen af den indtegnede mark ved fastsættelse af størrelsen af den ansøgte mark.