Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1296/2024 · Bekendtgørelse om tilskud til fastholdelse af arealer i vand- og klimaprojekter

BEK 1296/2024 Art. 8

Kriterier for tilskudsberettigelse

In KraftAmtlicher Text

Tilsagn om tilskud for et areal er betinget af opfyldelse af følgende kriterier: 1) Arealet må ved udløb af ansøgningsfristen i ansøgningsåret ikke være omfattet af en regulering, der har virkning inden for tilsagnsperioden, og som indebærer, at arealet ikke må omlægges eller ikke må dyrkes eller ikke må dyrkes, bortset fra anvendelse til afgræsning og slæt, og ikke må tilføres gødning eller alene må tilføres den gødning, der efterlades af græssende husdyr, og ikke må eller i hovedsagen ikke må tilføres kemiske plantebeskyttelsesmidler som følge af a) tilskud i medfør af anden lovgivning end reglerne for grundbetaling, reglerne for de i § 7, nr. 1-5, omhandlede tilskudsordninger og reglerne for ordningen om tilskud til pleje af græs- og naturarealer under artikel 70 i forordning (EU) 2021/2115, b) aftale, der indebærer betaling for den nævnte regulering, c) anden servitut end de i § 7, nr. 6, og § 9, nr. 1, omhandlede, eller d) krav, der er pålagt i medfør af anden lovgivning end §§ 3 og 4 i lov om naturbeskyttelse. 2) Arealet må ikke være et areal, der for ansøgningsåret er registreret som beliggende inden for 3-metersbræmmer omfattet af god landbrugs- og miljømæssig stand, jf. for ansøgningsåret 2024 kort.lbst.dk/486 »3-metersbræmmer, 2024« og for ansøgningsåret 2025 kort.lbst.dk/486 »3-metersbræmmer, 2025«. 3) Arealet må for ansøgningsåret ikke være registreret i Internet Markkort som landskabstræk i form af fortidsminde omfattet af god landbrugs- og miljømæssig stand, jf. den for ansøgningsåret gældende bekendtgørelse om konditionalitet og social konditionalitet, dog for ansøgningsåret 2024 bekendtgørelse om konditionalitet for 2024.