Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1295/2024 · Bekendtgørelse om grundbetaling m.v. til landbrugere for 2025

BEK 1295/2024 Art. 13

Grundbetaling

In KraftAmtlicher Text

Ansøger er forpligtet til at anvende landbrugsarealet til produktion af landbrugsprodukter eller til at opretholde arealet i en landbrugsmæssig stand, der gør det egnet til dyrkning eller afgræsning, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Ansøger er forpligtet til at sikre, at der på arealet ikke sker opvækst af træer og buske udover, hvad der er angivet i § 18, § 20, og §§ 27-28 og §§ 30-34, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Ansøger er berettiget til tilskud, selvom det ikke er muligt at opfylde forpligtelserne i stk. 1 og 2, hvis det skyldes foranstaltninger i medfør af gennemførelsen af habitatdirektivet, vandrammedirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, landdistriktsprogrammer for skovtilplantning eller miljøvenligt landbrug eller nationale ordninger for reduktion af drivhusgasudledning, jf. § 6.

Stk. 4. Ansøger er ved produktion af landbrugsprodukter forpligtet til at anvende arealet landbrugsmæssigt ved udførelse af mindst én af følgende landbrugsaktiviteter i dyrkningsperioden 15. marts til og med den 25. oktober, jf. dog stk. 6: 1) Jordbearbejdning. 2) Tydelig slåning eller afgræsning med husdyr af græsarealer. 3) Opdræt og hold af husdyr. 4) Dyrkning og tilstedeværelse af landbrugsprodukter, herunder lavskov med kort omdriftstid og paludikulturer. 5) Opfyldelse af plejeforpligtelsen slæt eller plejeforpligtelsen græsning med plejeformen synligt græsset eller synligt afgræsset under støtteordningerne tilskud til pleje af græs- og naturarealer.

Stk. 5. Ansøger er forpligtet at opretholde et areal, der ikke anvendes til produktion, i landbrugsmæssig stand i form af slåning i perioden 1. april til og med 25. oktober eller anden vedligeholdelse, der sikrer ansøgers forpligtelse efter stk. 2.

Stk. 6. Ansøger er ikke forpligtet til at udføre en landbrugsaktivitet på arealer med småbiotoper.

Stk. 7. Ansøger, der også anvender et areal til andet end landbrug, er forpligtet til at sikre, at den anden anvendelse ikke i væsentlig grad medfører, at landbrugsaktiviteten ikke kan udføres eller bliver hæmmet af den anden aktivitet på arealet i dyrkningsperioden 15. marts til og med 25. oktober.