BEK 1295/2024 · Bekendtgørelse om grundbetaling m.v. til landbrugere for 2025
BEK 1295/2024 Art. 11
Ansøgning m.v.
Det er et kriterie for at få tilskud, at det tilskudsberettigede areal, hvortil ansøger får grundbetaling, udgør et sammenhængende areal på mindst 0,30 hektar, jf. dog stk. 2. Arealer betragtes som sammenhængende, hvis de ligger i samme markblok, og der mellem dem er en tilskudsberettiget passage, der er mindst 5 meter bred.
Stk. 2. Kriteriet i stk. 1 om et mindsteareal på 0,30 hektar gælder ikke arealer i væksthuse.
Stk. 3. Et areal med permanent græs under 0,30 hektar kan udelukkende anses som sammenhængende efter stk. 1, med andre arealer med permanent græs.
Stk. 4. Et areal med lavskov under 0,30 hektar kan udelukkende anses som sammenhængende efter stk. 1, med andre arealer med lavskov.
Stk. 5. Et areal med omdrift eller permanente afgrøder under 0,30 hektar kan udelukkende anses som sammenhængende efter stk. 1, med andre areale med omdrift eller permanente afgrøder.