BEK 1290/2024 Art. 7
Kriterier og forpligtelser
Producentsammenslutningen skal med henblik på fastsættelse af tilskudssatsen for omkostninger som nævnt i § 5, stk. 1, nr. 2 og 3, forud for indgivelse af ansøgningen om tilskud have gennemført en udbudslignende proces. Udbuddet skal give interesserede smågrisproducenter mulighed for at afgive tilbud om, hvilke gennemsnitlige meromkostninger og indkomsttab pr. produceret gris de påtagne dyrevelfærdsforpligtelser forventes at medføre. Udbudsmaterialet udarbejdet af producentsammenslutningen skal indeholde oplysninger om tidsfristen for afgivelse af tilbud, og på hvilket specifikt grundlag, de interesserede smågrisproducenter afgiver tilbud. De tilbud, som indgives til producentsammenslutningen fra interesserede smågrisproducenter i forbindelse med udbuddet, skal indeholde en angivelse af, hvilke støtteberettigede omkostninger, jf. § 5, stk. 1, nr. 2 og 3, som er indregnet i tilbuddet, og kan ikke omfatte omkostninger som opregnet i § 6.
Stk. 2. Producentsammenslutningen skal forud for ansøgningen om tilskud vurdere de afgivne tilbud ud fra laveste pris og opefter, indtil den årlige målsætning for antallet af producerede grise er nået, for at fastlægge den endelige tilskudssats pr. produceret gris, der vil blive tilbudt alle smågrisproducenter, som tilbydes kontrakt i det pågældende år.
Stk. 3. Producentsammenslutningen skal opbevare oplysninger om fastlæggelsen af den endelige tilskudssats pr. produceret gris, jf. stk. 2, i 10 år fra tidspunktet for Svineafgiftsfondens ydelse af tilskud.