Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1278/2024 · Bekendtgørelse om realkreditinstitutters udlån mod midlertidig garanti m.v.

BEK 1278/2024 Art. 13

Særligt dækkede realkreditobligationer

In KraftAmtlicher Text

For lån ydet inden realkreditinstituttet har modtaget endeligt tinglyst pantebrev uden præjudicerende retsanmærkninger, skal den stillede sikkerhed garantere for lånets indfrielse og omkostninger i forbindelse hermed, herunder for eventuelle restancer, hvis den forudsatte pantsikkerhed ikke opnås, jf. dog stk. 5.

Stk. 2. For lån ydet inden låntager har opnået endelig adkomst til ejendommen, skal den stillede sikkerhed garantere for lånets indfrielse og omkostninger i forbindelse hermed, herunder for eventuelle restancer, hvis låntager ikke opnår endelig tinglyst adkomst til ejendommen, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. For lån ydet inden fremkomst af det i § 11, stk. 3, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. nævnte dokument ved belåning af en ideel anpart af en ejendom, skal den stillede sikkerhed garantere for lånets indfrielse og omkostningerne i forbindelse hermed, herunder for eventuelle restancer, hvis dokumentet ikke fremkommer.

Stk. 4. For lån ydet på grundlag af ejendommens forventede værdi (forhåndslån) skal den stillede sikkerhed garantere for lånets indfrielse og omkostningerne i forbindelse hermed, herunder for eventuelle restancer, hvis pantebrevet ikke inden den i § 20, stk. 1, nævnte frist er endeligt tinglyst uden præjudicerende retsanmærkninger, hvis byggearbejderne ikke er påbegyndt og godtgjort afsluttet inden de i § 20, stk. 2, nævnte frister, eller hvis ejendommen efter byggeriets færdiggørelse ikke opnår den forventede værdi. Opdeler realkreditinstituttet et samlet realkreditlån til et projekt bestående af flere ejendomme opført med salg for øje i lån til hver ejendom, skal den stillede sikkerhed opdeles, således at der er tilstrækkelig sikkerhed for hvert lån.

Stk. 5. For lån ydet på grundlag af pantebreve som er anmeldt til tinglysning, jf. § 2, stk. 3, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. skal den stillede sikkerhed garantere for lånets indfrielse og omkostningerne i forbindelse hermed, herunder for eventuelle restancer, hvis pantebrevet ikke bliver endeligt tinglyst med den forudsatte prioritetsstilling.