BEK 1276/2024 Art. 18
Erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger
En løbende erstatning for tab af forsørger, tilkendt efter § 36, stk. 2, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, omsættes til et kapitalbeløb ved at gange den årlige erstatning på omsætningstidspunktet med den relevante faktor, som står ud for den efterladtes alder og restperioden af erstatningen på omsætningstidspunktet i den relevante tabel i kapitaliseringsvejledningen.
Stk. 2. Når restperioden af erstatningen opgjort i år og måneder ligger mellem de restår, som er angivet i den relevante tabel i kapitaliseringsvejledningen, benyttes tilsvarende mellemliggende faktorer baseret på restperioden opgjort i år og måneder.