Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1274/2024 · Bekendtgørelse om lagringspligt m.v. for olie

BEK 1274/2024 Art. 36

Specifikke lagre

In KraftAmtlicher Text

En del af de beredskabslagre, der efter § 16, stk. 1, holdes af den centrale lagerenhed, skal holdes som specifikke lagre.

Stk. 2. De specifikke lagre skal omfatte lagerbeholdninger af produkter svarende til mindst 30 dages indenlandsk forbrug af produkter i kategori 1 og 2B. Produkterne er specificeret i bilag A, afsnit 3.4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 med senere ændring.

Stk. 3. Antallet af dage efter stk. 2 skal være det samme for de nævnte kategorier.

Stk. 4. De specifikke lagre skal holdes her i landet som A-lagre eller B-lagre.

Stk. 5. Den centrale lagerenhed kan ændre sammensætning af og lagersteder for de specifikke lagre inden for rammerne af stk. 2 og 3.

Stk. 6. Hvis de specifikke lagre holdes integreret med andre beredskabslagre og med kommercielle lagre, skal den centrale lagerenhed sikre, at der ved flytning af lagerbeholdninger, der udgør specifikke lagre, foreligger en skriftlig godkendelse internt i den centrale lagerenhed.

Stk. 7. Den centrale lagerenhed fremsender årligt senest den 1. maj til Energistyrelsen en opgørelse over mængder og sammensætning af specifikke lagre, som vil blive holdt i det kommende lagerår, baseret på det indenlandske forbrug i det foregående kalenderår.