BEK 1274/2024 · Bekendtgørelse om lagringspligt m.v. for olie
BEK 1274/2024 Art. 27
Særlige bestemmelser for virksomheder der alene producerer råolie m.v.
Energistyrelsen kan give tilladelse til, at en virksomheds lagerbeholdning af råolie for et nærmere angivet lagersted for en fremtidig periode, dog højst 12 måneder ad gangen, opdeles således: 1) En fast del, som med sikkerhed er fuldt ud til rådighed og fysisk tilgængelig i hele perioden uanset variationerne i virksomhedens egenbeholdning. 2) En varierende del, der sammen med gæld og tilgodehavender i forhold til andre lagringspligtige virksomheder for det pågældende lagersted indgår i virksomhedens egenbeholdning.
Stk. 2. Lagerstedet som nævnt i stk. 1 skal være et lagersted, på land eller til havs, som af en eller flere lagringspligtige virksomheder anvendes til udskibning eller udpumpning af råolie i forbindelse med produktion af råolie.