Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1269/2024 · Bekendtgørelse om test af vedvarende energi-anlæg på havet på maksimalt 3 MW med henblik på forskning, udvikling eller demonstration af nye projekter, teknologier og processer

BEK 1269/2024 Art. 5

In KraftAmtlicher Text

Tilladelsen efter § 22 a, stk. 1, til at teste et vedvarende energi-anlæg kan kun gives til områder, hvor udnyttelsen af energi vil være relevant.

Stk. 2. Et område vurderes relevant, hvis der ikke er væsentlige hensyn til f.eks. miljø, sikkerhed, forsvars- og beredskabsformål, skibsfart, luftfart, fiskeri, større infrastrukturprojekter og overordnede planmæssige- og samfundsøkonomiske forhold, der taler afgørende imod tilladelsen.

Stk. 3. Søger flere tilladelse for samme område, gives tilladelsen til den, som Energistyrelsen først modtager en ansøgning fra, der dokumenterer opfyldelse af betingelserne herfor, jf. § 3.

Stk. 4. Tilladelsen gives som en eneret for et nærmere angivet område og tidsrum.

Stk. 5. Energistyrelsen kan betinge tilladelsen efter VE-lovens § 22 a, stk. 1, med vilkår. Vilkårene kan bl.a. vedrøre: 1) de forhold, som skal forundersøges, herunder miljøundersøgelserne, 2) rapportering af miljøundersøgelserne, 3) forundersøgelsernes forløb og resultater, 4) ministerens adgang til at benytte forundersøgelsernes resultater, 5) overholdelse af miljø- og sikkerhedskrav, 6) krav til tilladelsens varighed, konstruktion, indretning, installationer, opstilling, drift og nedtagning, 7) sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg, 8) krav til økonomiske og tekniske forhold, 9) sikkerheds- og miljømæssige forhold i forbindelse med forundersøgelser, etablering, væsentlige ændringer udførelsen af test og nedtagning, m.v., 10) hensyntagen til forsvar, skibsfart, luftfart, m.v., 11) fremdriftskrav for hvornår evt. forundersøgelser og miljøundersøgelser skal være gennemført, 12) fremdriftskrav for, hvornår projekterne skal være opført, og 13) tilsyn.

Stk. 6. I det omfang det er nødvendigt i forhold til det konkrete projekt kan Energistyrelsen stille yderligere vilkår i tilladelsen efter VE-lovens § 22 a, stk. 1.