BEK 1257/2024 · Bekendtgørelse om ansøgninger m.v. for landbrugere i Tast selv
BEK 1257/2024 Art. 2
Anvendelsesområde og definitioner
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Afgrødekode: En kode med den afgrøde eller de opvækster, som kan angives for en mark eller et areal inden for marken i fællesskema, og som er opgjort i bilag 1. 2) Grundbetaling: Grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed, som omhandlet i artikel 21 og 22 i forordning (EU) 2021/2115. 3) Internet Markkort: Et af styrelsen udarbejdet geografisk it-system, der indeholder kort over Danmarks arealer, og hvori arealer kan indtegnes og registreres til brug for en ansøgning. 4) Korttema: Et selvstændigt kort, der fremgår i Internet Markkort. 5) Markblok: En geografisk sammenhængende enhed af arealer, der har varige ydre afgrænsninger, og som i korttemaet »markblok« og tilhørende korttemaer i Internet Markkort indeholder registrerede oplysninger om arealernes karakter og det maksimale tilskudsberettigede hektar for de ordninger, hvortil der kan indgives en ansøgning eller indberetning. 6) Markkort: Den geografiske afgrænsning i Internet Markkort af de marker, herunder arealer inden for markerne, som indgår i ansøgningen eller indberetningen. 7) Styrelsen: Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.