Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1251/2024 · Bekendtgørelse om garantibidrag og tariffer i 2025 i Arbejdsmarkedets Tillægspension

BEK 1251/2024 Art. 4

In KraftAmtlicher Text

Ved fastsættelse af tariffen for rentebidrag for 2025 anvendes der en markedsværdibaseret optjeningsrente, jf. § 8 c, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Den markedsværdibaserede optjeningsrente er fastlagt som en markedsrentekurve pr. 30. september 2024. Markedsrentekurven er bestemt som en nulkuponrentestruktur.

Stk. 2. Ved fastsættelse af tariffen for markedsbidrag for 2025 indgår der ikke et forrentningselement.

Stk. 3. Markedsrentekurven og de aktuarmæssige formler for fastsættelse af tarifferne for 2025 for rentebidrag og for markedsbidrag, jf. stk. 1 og 2, fremgår af Arbejdsmarkedets Tillægspensions Pensions- og hensættelsesgrundlag, som er tilgængeligt på www.borger.dk.

Stk. 4. For hver 100 kr. i rentebidrag vedrørende 2025 optjener medlemmer født i perioden fra 1. januar 1958 til 31. december 1971 årlig livsvarig pension, som det fremgår af bilag 1.

Stk. 5. For hver 100 kr. i rentebidrag vedrørende 2025 optjener medlemmer født i perioden fra 1. januar 1972 til 31. december 2009 årlig livsvarig pension baseret på forrentning frem til 2040, som det fremgår af bilag 2.

Stk. 6. I år 2040 op- eller nedskrives den i stk. 5 anførte pensionsret ud fra det aktuelle markedsrenteniveau for en ny periode. En tidsbegrænset periode vil blive efterfulgt af endnu en periode. Ved sidste op- eller nedskrivning inden opnået pensionsalder, jf. § 1 a, i lov om social pension, er forrentningsperioden livslang. Ved op- eller nedskrivninger af pensionen anvendes den rente, som fastsættes i Arbejdsmarkedets Tillægspensions Pensions- og hensættelsesgrundlag.

Stk. 7. For hver 100 kr. i markedsbidrag vedrørende 2025 optjener medlemmer født i perioden fra 1. januar 1972 til 31. december 2009 årlig livsvarig pension, som det fremgår af bilag 3.

Stk. 8. Den i stk. 7 anførte pension reguleres op eller ned med det opnåede afkast af investeringerne i den portefølje, der knytter sig til markedsbidraget. Frem mod pensionsalderen, jf. § 1 a, i lov om social pension, vil der ske en gradvis konvertering af den regulerede pension til garanteret livrente i en indfasningsperiode med lige andele hvert år. Ved konverteringen anvendes den for det aktuelle år markedsværdibaserede optjeningsrente, som fastsættes i Arbejdsmarkedets Tillægspensions Pensions- og hensættelsesgrundlag. Konverteringen sker med omregningsfaktorerne angivet i bilag 4.