BEK 1240/2024 · Bekendtgørelse om læggekartofler og avl af konsumkartofler
BEK 1240/2024 Art. 28
Betingelser for avl af læggekartofler
Avl fra forskellige høstnumre med samme oprindelse kan forud for certificering sammenlægges i ét høstnummer. Sammenlægges avl, indplaceres den samlede avl i den laveste klasse, jf. bilag 6, som resultatet af avlskontrollen blandt de sammenlagte høstnumre viser.
Stk. 2. Den sammenlagte avl får det laveste høstnummer fra de sammenlagte linjer.
Stk. 3. Sammenlægges avlen fra forskellige høstnumre med samme oprindelse, skal avler forud for anmeldelse til certificering underrette Landbrugs- og Fiskeristyrelsen skriftligt herom.