BEK 1237/2024 · Bekendtgørelse om uddannelsesgodtgørelse efter arbejdsskadesikringsloven
BEK 1237/2024 Art. 10
Tilskadekomne skal straks give besked til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når vedkommende vil holde orlov fra uddannelsen. Tilskadekomne kan anmode Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om at få udbetalt uddannelsesgodtgørelse i en periode, hvor vedkommende har ret til fravær efter barselsloven, i op til 9 måneder, dog 12 måneder, hvis tilskadekomne er enlig forsørger. Tilskadekomne skal ved anmodningen oplyse om startdatoen og slutdatoen for den forventede periode for fraværet efter barselsloven, som der anmodes om uddannelsesgodtgørelse for. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indhenter dokumentation for fødslen.
Stk. 2. Tilskadekomne skal straks give besked til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når vedkommende ikke er studieaktiv på uddannelsen efter reglerne om studieaktivitet for den pågældende uddannelse, overgår til social pension eller når vedkommende udskrives af uddannelsen.
Stk. 3. Tilskadekomne skal straks give besked til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når tilskadekomne genoptager uddannelsen efter mere end 30 kalenderdages sygdom i sammenhæng eller efter orlov efter barselsloven.