BEK 1235/2024 · Bekendtgørelse om betaling for transport af råolie og kondensat
BEK 1235/2024 Art. 3
Reservation af kapacitet
Størrelsen af en brugers reservation af kapacitet fastsættes på grundlag af brugerens anmodning herom til ejeren i overensstemmelse med bestemmelserne i transportaftalen med den pågældende bruger.
Stk. 2. En bruger kan ansøge ejeren om reservation af kapacitet, som med indtil 20 % overstiger den samlede volumen råolie eller kondensat, som forventes i den produktionsprofil, som ligger til grund for godkendelsen af udbygning og eventuelle videreudbygninger af et felt efter undergrundslovens § 10 eller den mængde, som i en periode må indvindes, jf. efterfølgende godkendelse i medfør af § 15 i undergrundsloven. En forøgelse med indtil 20 % beregnes separat for de perioder for reservation, som fremgår af transportaftalen med den enkelte bruger.