BEK 1235/2024 · Bekendtgørelse om betaling for transport af råolie og kondensat
BEK 1235/2024 Art. 27
Almindelige bestemmelser
Ejeren udfærdiger nærmere retningslinjer om de i kap. 5 og 6 nævnte anliggender med det formål at udfylde og sikre gennemførelsen af de i bekendtgørelsen fastsatte bestemmelser. Retningslinjerne skal indeholde principperne og tidsrammerne for udarbejdelse af budgetter og opgørelser til brugerne samt registrering af de af ejeren i henhold til bekendtgørelsen oppebårne indtægter og afholdte udgifter. De af ejeren udarbejdede retningslinjer godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren i overensstemmelse med reglerne i stk. 2. Godkendte retningslinjer kan af ejeren ændres efter reglerne i stk. 2.
Stk. 2. Såfremt ejeren ønsker at ændre de i stk. 1 nævnte retningslinjer, sendes forslag til ændrede retningslinjer til udtalelse hos brugerne med kopi til klima-, energi- og forsyningsministeren. Brugernes udtalelser samt ejerens bemærkninger hertil sendes derefter til klima-, energi- og forsyningsministeren med henblik på godkendelse af retningslinjerne. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen og kan pålægge ejeren at foretage ændringer i godkendte retningslinjer.