Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1235/2024 · Bekendtgørelse om betaling for transport af råolie og kondensat

BEK 1235/2024 Art. 25

Almindelige bestemmelser

In KraftAmtlicher Text

Ejeren skal hvert år senest den 1. september sende budget for det kommende regnskabsår, jf. § 13, stk. 3, til brugerne og klima-, energi- og forsyningsministeren. Der vedlægges budgetoverslag for de tre efterfølgende regnskabsår. Samtidig indkalder ejeren med mindst 3 ugers varsel og ikke senere end den 1. november i det aktuelle kalenderår brugerne til møde om budgettet. Senest den 15. november skal hver bruger meddele ejeren om budgettet kan godkendes. Godkendelse af budgettet kræver accept af alle brugere.

Stk. 2. Såfremt en bruger ikke kan godkende budgettet, skal det begrundes med angivelse af, hvilken del eller dele af budgettet brugeren ikke kan godkende. Såfremt ikke alle brugere kan godkende budgettet, fremsender ejeren umiddelbart efter den 15. november budgetforslag, samtlige brugeres meddelelser om hvorvidt de kan godkende budgettet, samt alle øvrige relevante oplysninger til klima-, energi- og forsyningsministeren, som træffer afgørelse om budgettet for det kommende regnskabsår.

Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal til godkendelse have forelagt budgetter for etablering af nye anlæg, som er en del af rørledningen eller gennemførelse af væsentligere forbedringer af rørledningen, jf. § 5, stk. 2. Budgetterne skal indeholde en specifikation jf. § 13, stk. 4, af eventuelle ændringer i de forventede udgifter til gennemførelse af afvikling af anlæg, som er en del af rørledningen, jf. lovens § 1, stk. 1, som måtte følge af etableringen. Budgetterne skal angive udgifternes fordeling på regnskabsår.